Friday, October 2, 2009

SÅ heldig er jeg...

Så er det Disneysjovs-tid og jeg er alene hjemme sammen med min datter. Aftenen  på fjernbetjeningen er helt planlagt og zapperklar - Tegnefilm, Talent og Vild med dans. Ella 6 år eeeeeelsker fredag aften!
Egentlig skulle vi have været på besøg og spist værtens dejligt hjemmelavede mad:-). Men Ella blev desværre syg inat og kastede op og op og op... Hun er SÅ sej til dét og jeg ville ønske jeg havde bare en my af den tapperhed hun udviser når hun ligger med hovedet over spanden. HUA for hende!
Tilbage til aftensmaden...
Vi har sendt drengene afsted og spist ristet toast herhjemme. Øv, ikke så voldsomt kulinarisk, - men på den anden side... nyder jeg pige-tosomheden i hver vores ende af sofaen godt viklet ind i dyner. Det er intet mindre end fantastisk!!!

Jeg går ofte rundt og messer på en længere liste, i mit hovedet, over de dejlige kvinder jeg er så heldig, på den ene eller anden måde at have berøring med i mit liv.
Og dette er da netop stedet hvor jeg skal "offentliggøre" denne liste:-)


Kvinder jeg beundrer:

Min søster Rikke, - hun er en uovertruffen skuespillerinde og sangerinde som kan noget med at nå ind i hertet på publikum så de går berørte hjem. Talenprisvinder med en stor og lang karriere foran sig. Jeg er meget stolt af hende. For interreserede arbejder hun til daglig på Teater Mungo Park i Allerød. Og er med i gruppen Sort Samvittighed.
Jeg om muligt endnu mere stolt af at have privatpersonen Rikke som min søster, der besidder kæmpe varme, den fedeste humor, rummelighed, selvironi og kærlighed som hun gerne deler ud af. Jeg har altid lyst til være sammen med hende.

Min Mor, - Hun er en levepige der gør alle mennesker glade. Det gør hun med sin glæde, smil, komik og hjælpsomhed. Hun synger dejligt og kan få tårene frem i øjenkrogen på selv den hårdeste hulemand når hun optræder. 
Jeg har trukket det bestemt længste strå da der blev delt mødre ud og tror, at udover altid at have modtaget ubetinget kærlighed fra hende, så har jeg også følt mig ligeværdigt behandlet og følt hendes fulde opbakning til min valg og livsførelse. Det er værdier jeg vil forsøge at tage med i opdragelsen af mine børn, så de ligesom mig altid føler de har deres mor i deres ringhjørne i tykt og tyndt. Sammen med hende er jeg altid hjemme og elsket.

Majbritt, - er en ukuelig solstråle, hvis venskab jeg skatter højt. Majbritts energi og viljestyrke er misundelsesværdig. Trods nogle år med meget og urimelig modgang, løfter hun hagen op og har fuld fart frem. Elsker at hun samtidig er en hyggetrold der hiver stikket ud og slapper af med det og dem hun holder af. Vi kan snakke i timevis og bliver vist aldrig færdige med det, jeg elsker vores snakke. Jeg kan lære handlekraft og det at spørge hvorfor og hvad så nu, af hende.

Kusine Hanne, - en ultra husmor, med fond fra bunden og hjemmesylt af enhver art. Hun gør dét jeg ønsker jeg havde tid til i mit samtalekøkken. Derudover besidder hun enorm humor, komisk talent og stor timing for dette. Jeg bliver altid let og i godt humør sammen med hende. Jeg er vild med at hun stiller krav til et lykkeligt liv og ikke er bange for udvikling for at nå dertil.

Christina, - dejlig pige der hviler i sig selv og behandler sin krop som det tempel, jeg også mener, det er. Det er en beundringsværdi viljestyrke efter min mening, som jeg ville ønske jeg også besad 24/7. Vi løber aldrig tør for samtaleemner og har som oftest gang i 5-6 emner ad gangen. Dejligt dejligt venskab.

Annamette, - min ældste (altså ikke i alder) veninde. Hun går efter stjernerne og har et stort talent for det skrevne. Har bl.a. en meget underholdende blog om det at være mor og hvad dertil hører. Anbefalelsesværdig læsning: fuhrmannfordig.blogspot.com
Hun har det mest smittende grin, som straks sender mig tilbage til 3.b 19og nogen og80. En fantastisk humorist der kan se det skæve i det meste:-) Efter min mening den fødte børnebogsforfatter! Jeg nyder meget at være sammen med hende og hviler i hendes selskab. Selvom vi sjældent ses, kender jeg hende rigtig godt og hun kender mig.

Vibeke, - nyere kollega med en vild ordenssans som jeg virkelig håber smitter af på mig. Hun er ikke bange for at sige tingene som hun ser dem og handle på det. Jeg er vild med vores samtaler og har fået lidt en storesøster i hende, som villigt lægger øre til mine dagligdagsting. Elsker at grine og gør det gerne.

Sara Alexandra, - veninde fra USA der er så dejlig dansk til trods for hun er så langt "hjemmefra" og dejlig u-dansk ved at turde stå ved at hun tror på noget og at det er med til at definere hende som menneske. Savner vores shopping og bif-ture meget hvor det blev til mange gode snakke. Behersker ironi og sarkasme til UG.

Anne, - veninde fra gymnasietiden hvor vi nærmest levede sammen de 3 år. Jeg elskede den tid og Anne var en stor faktor for at for at det var en skøn tid. Hun er en rigtig god mor og "ordner" og arrangør, med en fed fandenivolskhed under overfladen, som giver hende et drive jeg godt gad have. Hendes grin er højt, fyldigt og anderledes og jeg er vild med hendes humor. Jeg var sammen med hende i en meget definerende alder/periode for mig, og lærte at lægge "den altid ordentlige Lotte" fra mig bl.a. af hende:-).

Jette, - veninde fra designseminariet i Højer og fællesveninde med Anne. Fra første gang jeg mødte Jette "faldt" jeg for hende. Hun råber ikke allermest i et selskab, men er så vittig og skarp og hjertelig og jeg vil gerne være ligesom hende "når jeg bliver stor". Hun er en varm og meget empatisk pige. Sammen med hende hygger jeg mig rigtig og slapper af.

Susanne, - svigerinde. Ambitiøs arbejdshest der ikke er bange for det ukendte. Vi har nogle rigtig hyggelige samtaler. Hun er generøs og hjælpsom og en dejlig Faster for vores børn. Jeg ville ønske blot at have en smule af hendes fortagsomhed og energi.

Charlotte, - Veninde fra gymnasietiden og senere bofælle. Vores venskab var præget det lidt skæve og ind imellem en smule bizarre tilgang til livet. Vi ses sjældent men det er altid sjovt når vi er sammen. Hun er også dygtig udi det skrevne og jeg ville ønske hun en dag forfattede et eller andet. Uanset hvad, ville det blive underholdende læsning:-).

Ella, - min datter, kan med hendes 6 år ikke siges at være en kvinde endnu, men er godt på vej. Hun gør mig hel og jeg elsker hendes livssyn og empati og ønsker for hende at hun kan beholde sin ro, nysgerrighed, selvværd og personlighed når hun bliver voksen. Hun gør verden et bedre sted at være og berører dem der møder hende. Jeg er stolt af hende!


Gældende for alle disse damer er at det er stærke kvinder med gå-på-mod og ordet i deres magt. Jeg anser mig for værende utrolig heldig for at have dem alle i mit liv. Tak for jer!

Denne liste er ikke er bestemt ikke endelig og jeg kan tænkes at tilføje flere smukke kvinder hen ad vejen. Men for nu er det godnat og sweet dreams.

KH. Lotte

No comments:

Post a Comment