Wednesday, October 28, 2009

Stop jeg vil af...

Da jeg idag, efter arbejde, satte mig i min bil, kværnede tankerne allerede rundt i hjernen på mig. Det var omkring hvad jeg i finurlige vendinger, her på bloggen, ville berette om min STOP-JEG-VIL-AF-DAG....
Jeg ville remse op alle de ting op jeg i dagens løb var stødt på, som havde slået pusten lidt ud af maven på mig. For det var bare een af de dér dage og klokken var ikke engang 12 endnu! Og.....

Pludselig standser den lastbil der kører foran mig brat op og føreren løber ud og om bag bilen, i et fodgængerfelt, hvor han bøjer sig ned over en person. Han forsøger at løfte hende op, men hun falder livløs tilbage på jorden. Føreren, som er en meget ung mand, er meget rystet og selvom jeg er et stykke væk, kan jeg tydeligt se at han gestikulerer: "Jeg så hende ikke" og "hjælp". Flere biler holder ind ligesom mig, og hurtigt er der ret mange henne ved ulykken. Jeg skynder mig at ringe 112 og få tilkaldt en ambulance.
Jeg tænker at det er fantastisk at se, hvordan folk promte kommer for at hælpe... En politimand ringer til mig og jeg aflægger vidneforklaring. Da jeg ikke så da selve ulykken skete, bliver vi enige om at jeg kan køre videre og det kan være de vil kontakte mig senere... Da jeg kører forbi hvor pigen ligger, - er det eneste jeg kan se et par lilla gummistøvler, under et falck-guld-tæppe, og hun ligger helt stille mens mindst 5 står bøjet over hende. 1 minut senere møder jeg en ambulance med udrykning og tænker: "det var hurtigt". Et øjeblik senere ringer en anden politimand og vil høre min forklaring på hvad der skete. Jeg fortæller og bliver bizart nok helt forvirret over at jeg taler i mobiltelefon mens jeg kører, - med en politimand... Får undskyldt for det og holder ind til siden, hvor vi taler færdigt.
Med meget rystende hænder og knæer kører jeg hjem, alt imens den samme sætning kører på repeat i hovedet på mig: "Det vidste hun ikke ville ske, da hun kørte hjemmefra imorges..."
Jeg ryger ikke, - men det gjorde jeg altså idag. Jeg ringede og fortalte Alex hvad der var sket og senere også min far, og gik egentlig bare rundt om mig selv den næste times tid.
Jeg havde aftalt, at jeg et par timer senere, kunne ringe til vagtcentralen for lige at høre hvordan det gik med pigen fra ulykken.
- Og de kunne fortælle mig, at hun så ud til at være "sluppet" med et brækket ben og var ved bevidsthed igen.
HURRA, - for hende naturligvis, - for hendes familie, - for den unge billist og en lille smule for os der var omkring.

I eftermiddag har jeg kysset lidt ekstra på mine børn og øvet hvorfor og hvordan man ringer til 112. Fået roen tilbage i maven og tænkt: "På den ene side ved vi ikke hvad der venter os når vi tager hul på en ny dag, - men det er på den anden side lige nøjagtig som det skal være"... Vi er mange bekymringer sparet!
- Og er der ikke een der har sagt at; "Livet skal leves forlæns og forståes baglæns..."

KH. Lotte

Monday, October 19, 2009

Drømmejobbet...

Da jeg var barn ville jeg rigtig gerne være statsminister, når jeg blev stor. Det var i 70/80´erne og jeg tror det skyldtes at min far havde sagt at Anker Jørgensen også var børneminister, så det blev for mig det største at nogen varetog børns rettigheder såen politisk også...

Da jeg blev lidt ældre var mine tanker omkring drømmejobbet blevet til stewardesse, hvilket jeg helt klart tror skyldes mit billede af at disse smukke smilende kvinder som gjorde rejsende glade og selv kom omkring i verden. Jeg overvejede slet ikke hvor fysisk anstrengende det også må være, for ikke at nævne hvor mange mere eller mindre utilfredse kunder man garanteret møder i sit arbejde, som taler alle sprog og dét højt og tydeligt og sikkert også utiltalende rigtig tit...

Et par år senere havde drømmejobbet stadig noget med flyverdenen at gøre, hvor jeg blev overbevist om at Flyleder da lige var jobbet for mig...Faktisk kan jeg ligenu slet ikke huske hvad facinationen for dette job var, men sjusser mig frem til at det har været tanken om et så vigtigt arbejde hvor man havde ansvar for så mange menneskers liv og at de kom godt frem. Idag er facinationen klart udskiftet nærmest frygt og jeg løfter min hat i cadot til dem der udfører dette ærefulde hverv dagligt!

Tilbage på landjorden og i mine start-tyvere, gik jeg på designseminariet hvor jeg startede på at uddanne mig til industriel designer, noget jeg faktisk var rigtig god til og holdt meget af. Men jeg indså også hurtigt at jeg ikke troede på jeg havde rundsave nok på armene til at føre det vidt indenfor denne branche. Og så ville jeg hellere helt sadle om, end ikke kunne leve op til egne forventninger 100%. Så jeg stoppede det studie...

Efter flere års rejsen og forskellige jobs, valgte jeg at uddanne mig til pædagog.
Og idag er jeg børnehaveklasseleder på en privatskole her i byen. Og et eller andet sted, hvis jeg "regner" lidt på det er det vist mit drømmejob, fordi:

Som en statsminister skal jeg styre roret for dagens dagsorden, kalde 32 poder til ro og orden, sørge for et kvalitetniveau indenfor udvikling, læring, kreavtiv udfoldelse og rum til det sociale. Samt beherske diplomati til ug.

Som en stewardesse skal jeg servicerer børn og forældres behov og møde "mine kunder" med et smil og sand forvisning om "en god rejse". Være problemknuser og løsnings-arbejder, så alle føler at de er kommet godt igennem "rejsen 0.klasse", både store og små. Alt imens jeg ser frisk og veludhvilet ud.
- Babefaktoren er, for mig, heldigvis ikke så stort et krav i skoleverdenen som i flyrejse-verdenen:-)...

Som flyleder står jeg dagligt med ansvar for mange små liv. Omend det snarere er deres følelses, udviklings og læringsliv jeg har ansvar for kommer godt frem til sommerferien, så de er klar til det videre skoleliv og med selvværd og selvtillid så vidt muligt i top. Det kan være en stessende hverdag der kræver god tålmodighed og fremadsigtet planlægning.

Som designer giver jeg mine elever "mine produkter" i hånden til udvikling, læring og nydelse og håber på "produktet" giver afkast og succes.

Så derfor vil jeg minde mig selv om, - når jeg næste gang føler at jeg beder om ro for 30.000 gang den dag, - at jeg jo faktisk har fået alle mine jobønsker til at gå i opfyldelse.

Måske kører jeg ikke i ministerbil med stor gage, - eller går i fin stewardesseuniform (og kan passe den:-)), -eller har ansvar for million€ fly lander sikkert, - eller får stor anderkendelse ved kreativ design-innovatet.
- Men så har jeg tilgengæld og på den anden side et kæmpe ansvar for mange små sjæle og deres start på skolelivet - og fede arbejdstider!
Og det kommer jo mig og mine tilgode, - selvom jeg nu stadig synes os "menneske-arbejdere" fortjener noget mere i løn!

Ja, det var lige de tanker der blev affødt hos mig første dag tilbage på arbejde efter efterårsferien, - som da iøvrigt blev NYDT under solen i Dubai - Las Vegas´arabiske lillebror, hos min mands familie. more on that later:-)

God arbejdslyst til alle.
Kh. Lotte

Monday, October 5, 2009

And the cow jumped over the moon...

En soleklar "på den ene side - på den anden side", for mig, er at putte mine børn...

På den ene side, føles det ligesom en evig parlamenteren, hver aften, omkring hvorvidt det virkelig er nødvendigt at tisse af og få børstet tænder... Og tilhørende undren fra min mands og min side over hvorfor vores datter (og sikkert også lige straks vores søn) orker at kaste sig ud i samme "kamp" hvér aften...

På den anden side er det for mig een af de næreste stunder jeg har med mine børn, mens putterirualerne gennemgåes og tempo sættes ned til dejlig afslappet stemning og vi får mange gode små snakke inden der siges godnat:-).

Som netop her til aften hvor jeg havde valgt at putte Sander inde i vores seng, da han idag har skrantet lidt med feber og ørkentør sælhunds-hoste.
Når mine børn er syge er det for mig selvsagt at de skal omgives af mor & fars dufte og dyner.
Efter godnatsangen, havde Sander en del på hjertet omkring hvad han havde lavet nede hos morfar og Dorit idag. Så han snakkede og snakkede og grinte og fortalte og jeg troede aldrig at han ville lægge sig til at sove... Men selvfølgelig gik pusten af ham på et tidspunkt og han lukkede øjnene og lagde sig til at falde i søvn. Efter godt 10 minutter trak han vejret dybt, omend lidt kaffemaskineagtigt pga. hosten og jeg gjorde mig klar til diskret at rulle ud af sengen... Men så kom hans højre hånds pege-og langefinger "gående op af min arm" alt imens at han hviskesang: "Lille Peter Edderkop kravlede op af Moar...". Derefter fniste han stille og så sov han:-).
Sådan en aften kan vist kun ses fra een side og det er: "Hold k... hvor kan jeg sætte mange smil ind på min "plus-konto". Ligenu er bare fantastisk!"

Godnat og sov godt...
KH. Lotte

P.s. Da Alex en halv time senere bar Sander ind i sin egen seng, sagde han i søvne: "Sander Bilde Obell Nielsen", -glippede lidt med øjnene og sov videre:-))).
Jo jo...

Friday, October 2, 2009

SÅ heldig er jeg...

Så er det Disneysjovs-tid og jeg er alene hjemme sammen med min datter. Aftenen  på fjernbetjeningen er helt planlagt og zapperklar - Tegnefilm, Talent og Vild med dans. Ella 6 år eeeeeelsker fredag aften!
Egentlig skulle vi have været på besøg og spist værtens dejligt hjemmelavede mad:-). Men Ella blev desværre syg inat og kastede op og op og op... Hun er SÅ sej til dét og jeg ville ønske jeg havde bare en my af den tapperhed hun udviser når hun ligger med hovedet over spanden. HUA for hende!
Tilbage til aftensmaden...
Vi har sendt drengene afsted og spist ristet toast herhjemme. Øv, ikke så voldsomt kulinarisk, - men på den anden side... nyder jeg pige-tosomheden i hver vores ende af sofaen godt viklet ind i dyner. Det er intet mindre end fantastisk!!!

Jeg går ofte rundt og messer på en længere liste, i mit hovedet, over de dejlige kvinder jeg er så heldig, på den ene eller anden måde at have berøring med i mit liv.
Og dette er da netop stedet hvor jeg skal "offentliggøre" denne liste:-)


Kvinder jeg beundrer:

Min søster Rikke, - hun er en uovertruffen skuespillerinde og sangerinde som kan noget med at nå ind i hertet på publikum så de går berørte hjem. Talenprisvinder med en stor og lang karriere foran sig. Jeg er meget stolt af hende. For interreserede arbejder hun til daglig på Teater Mungo Park i Allerød. Og er med i gruppen Sort Samvittighed.
Jeg om muligt endnu mere stolt af at have privatpersonen Rikke som min søster, der besidder kæmpe varme, den fedeste humor, rummelighed, selvironi og kærlighed som hun gerne deler ud af. Jeg har altid lyst til være sammen med hende.

Min Mor, - Hun er en levepige der gør alle mennesker glade. Det gør hun med sin glæde, smil, komik og hjælpsomhed. Hun synger dejligt og kan få tårene frem i øjenkrogen på selv den hårdeste hulemand når hun optræder. 
Jeg har trukket det bestemt længste strå da der blev delt mødre ud og tror, at udover altid at have modtaget ubetinget kærlighed fra hende, så har jeg også følt mig ligeværdigt behandlet og følt hendes fulde opbakning til min valg og livsførelse. Det er værdier jeg vil forsøge at tage med i opdragelsen af mine børn, så de ligesom mig altid føler de har deres mor i deres ringhjørne i tykt og tyndt. Sammen med hende er jeg altid hjemme og elsket.

Majbritt, - er en ukuelig solstråle, hvis venskab jeg skatter højt. Majbritts energi og viljestyrke er misundelsesværdig. Trods nogle år med meget og urimelig modgang, løfter hun hagen op og har fuld fart frem. Elsker at hun samtidig er en hyggetrold der hiver stikket ud og slapper af med det og dem hun holder af. Vi kan snakke i timevis og bliver vist aldrig færdige med det, jeg elsker vores snakke. Jeg kan lære handlekraft og det at spørge hvorfor og hvad så nu, af hende.

Kusine Hanne, - en ultra husmor, med fond fra bunden og hjemmesylt af enhver art. Hun gør dét jeg ønsker jeg havde tid til i mit samtalekøkken. Derudover besidder hun enorm humor, komisk talent og stor timing for dette. Jeg bliver altid let og i godt humør sammen med hende. Jeg er vild med at hun stiller krav til et lykkeligt liv og ikke er bange for udvikling for at nå dertil.

Christina, - dejlig pige der hviler i sig selv og behandler sin krop som det tempel, jeg også mener, det er. Det er en beundringsværdi viljestyrke efter min mening, som jeg ville ønske jeg også besad 24/7. Vi løber aldrig tør for samtaleemner og har som oftest gang i 5-6 emner ad gangen. Dejligt dejligt venskab.

Annamette, - min ældste (altså ikke i alder) veninde. Hun går efter stjernerne og har et stort talent for det skrevne. Har bl.a. en meget underholdende blog om det at være mor og hvad dertil hører. Anbefalelsesværdig læsning: fuhrmannfordig.blogspot.com
Hun har det mest smittende grin, som straks sender mig tilbage til 3.b 19og nogen og80. En fantastisk humorist der kan se det skæve i det meste:-) Efter min mening den fødte børnebogsforfatter! Jeg nyder meget at være sammen med hende og hviler i hendes selskab. Selvom vi sjældent ses, kender jeg hende rigtig godt og hun kender mig.

Vibeke, - nyere kollega med en vild ordenssans som jeg virkelig håber smitter af på mig. Hun er ikke bange for at sige tingene som hun ser dem og handle på det. Jeg er vild med vores samtaler og har fået lidt en storesøster i hende, som villigt lægger øre til mine dagligdagsting. Elsker at grine og gør det gerne.

Sara Alexandra, - veninde fra USA der er så dejlig dansk til trods for hun er så langt "hjemmefra" og dejlig u-dansk ved at turde stå ved at hun tror på noget og at det er med til at definere hende som menneske. Savner vores shopping og bif-ture meget hvor det blev til mange gode snakke. Behersker ironi og sarkasme til UG.

Anne, - veninde fra gymnasietiden hvor vi nærmest levede sammen de 3 år. Jeg elskede den tid og Anne var en stor faktor for at for at det var en skøn tid. Hun er en rigtig god mor og "ordner" og arrangør, med en fed fandenivolskhed under overfladen, som giver hende et drive jeg godt gad have. Hendes grin er højt, fyldigt og anderledes og jeg er vild med hendes humor. Jeg var sammen med hende i en meget definerende alder/periode for mig, og lærte at lægge "den altid ordentlige Lotte" fra mig bl.a. af hende:-).

Jette, - veninde fra designseminariet i Højer og fællesveninde med Anne. Fra første gang jeg mødte Jette "faldt" jeg for hende. Hun råber ikke allermest i et selskab, men er så vittig og skarp og hjertelig og jeg vil gerne være ligesom hende "når jeg bliver stor". Hun er en varm og meget empatisk pige. Sammen med hende hygger jeg mig rigtig og slapper af.

Susanne, - svigerinde. Ambitiøs arbejdshest der ikke er bange for det ukendte. Vi har nogle rigtig hyggelige samtaler. Hun er generøs og hjælpsom og en dejlig Faster for vores børn. Jeg ville ønske blot at have en smule af hendes fortagsomhed og energi.

Charlotte, - Veninde fra gymnasietiden og senere bofælle. Vores venskab var præget det lidt skæve og ind imellem en smule bizarre tilgang til livet. Vi ses sjældent men det er altid sjovt når vi er sammen. Hun er også dygtig udi det skrevne og jeg ville ønske hun en dag forfattede et eller andet. Uanset hvad, ville det blive underholdende læsning:-).

Ella, - min datter, kan med hendes 6 år ikke siges at være en kvinde endnu, men er godt på vej. Hun gør mig hel og jeg elsker hendes livssyn og empati og ønsker for hende at hun kan beholde sin ro, nysgerrighed, selvværd og personlighed når hun bliver voksen. Hun gør verden et bedre sted at være og berører dem der møder hende. Jeg er stolt af hende!


Gældende for alle disse damer er at det er stærke kvinder med gå-på-mod og ordet i deres magt. Jeg anser mig for værende utrolig heldig for at have dem alle i mit liv. Tak for jer!

Denne liste er ikke er bestemt ikke endelig og jeg kan tænkes at tilføje flere smukke kvinder hen ad vejen. Men for nu er det godnat og sweet dreams.

KH. Lotte