SÅ ville jeg helt sikkert....

Dette indlæg er affødt af og motiveret ved chanchen for, at vinde for 25.000 dejlige danske kroners rejsegavekort. Og det er jo egentligt, af den helt forkerte grund og med lidt blandet smag i munden, jeg nu forsøger mig...
Men da emnet er: "Hvad ville du gøre hvis du vandt 1 million?" - Så synes jeg alligevel, at der er formildende omstændigheder og jeg godt kan se mig selv i øjnene... For jeg tror egentlig, at de fleste har prøvet at lege med den tanke og det kunne faktisk være sjovt at få skevet det ned hvad jeg ville gøre:-).

Hvis jeg vandt 1 million kroner...
- vil jeg være ærlig og sige; at jeg allerførst sikkert ville gøre noget rigtig egoistisk og skynde mig at bestille mig en hel dag i Spa. Det skulle være med hele "mulletjavsen", lækker massage, ansigts - og kropsbehandlinger og hvilke andre skønne velvære-ting der kunne presses ind i sådan et program.
Når jeg så lå på briksen, ville jeg ligge og drømme og beslutte mig for hvordan så mange penge ellers skulle anvendes.

Helt sikkert ville jeg betale mit studielån ud, som har været mig en fast følgesvend de sidste 20 år, mere eller mindre...

Og når jeg alligevel var i banken, ville jeg sætte en god potion penge ind på begge mine børns opsparing. Dog ikke så stort et beløb, at de, når de bliver næsten voksne, ikke skal forholde sig til hvordan penge tjenes og forvaltes. Det tror jeg ville være, at gøre dem en bjørnetjeneste... Men selvfølgelig en god "slat".

Jeg ville nok også skifte, min ellers gode, men gamle bil ud med en ny - måske endda en Mini Cooper Cabriolet - det ville da være for fedt!

Så ville jeg forsøde min nærmeste familie og venners liv med, for eksempel, en fælles rejse til et spændende sted i verden. Tænk, at have alle ens favorit-personer omkring sig, - i Toscana eller på Maldiverne eller i Canada eller Paris eller eller eller... Lege rejseleder og julemand i en uges tid ville da være fantastisk.

Min Svigermor er meget hårdt ramt af sclerose, så hun ville desværre nok ikke kunne være med på en sådan tur. Og derfor ville jeg bruge masser af penge på hjælpemidler og oplevelser for hende, sammen med os.

Min Mor skulle have lov at vælge "sin" Svanestol og næsten ALT andet hun kunne tænke sig:-)

Min Far skulle overdænges med Autocamper-kram og diverse rejsegavekort...

Og min Søster skulle, med mig, til hendes valg af storby og få lov at vælge frit på alle hylder!

Min Mand har jeg spekuleret længe over hvad "jeg ville gøre ved"...
Han er nemlig rigtig svær at overraske og jeg vill ønske at forkæle ham, som han allerhelst kunne ønske sig!
Helt sikkert skulle han en tur til Monaco på mandetur og opleve Formel 1-løbet der.
Mac-gagdets og ting i den stil ville bestemt også ligge i hans julesok det år:-).

Vores børn, skulle have lov at prøve at vælge lige nøjagtigt dén ting, de allerhelst kunne tænke sig i en legetøjsbutik - uden restriktioner eller voksenpåvirkning, hihi;-).

Jeg ville købe mig oplevelser sammen med min mand og mine børn i form af rejser,  og her "diktere" afslapning mindst 2 timer hver dag, - og tid til læsning og fordybelse.

Bestemt ville jeg donere nogle penge til velgørenhed -
Da min mor har haft brystkræft, ligger kræftens bekæmpelse ligefor, ligesom Scleroseforeningen ville være selvsagt for mig at støtte. Der udover har jeg arbejdet med gadebørn i Brasilien, så efter at have oplevet deres elendighed tæt på, ville jeg bestemt også finde penge til dem. "Mit barn" gennem børnefonden ville helt sikkert også få ekstra finansiel støtte.


Hvis der ville være flere penge på kontoen efter ovennævnte spendér-tur, ville jeg rigtig gerne åbne et lille galleri med arbejdende værksted, som også skulle være åbent for offentligtheden, f.eks. børn der gerne ville prøve at udfolde sig kreativt i stimulerende omgivelser.

- Og sætte lidt til side til en "regnvejrsdag":-)

Slutteligt vil jeg sige, at det er fantastisk at drømme så store drømme, - selvom det meget kommer til at handle om materialistiske goder, men pyt ligenu er det sådan jeg ville fyre 1 million kroner af og nyde hvert øjeblik!

Ville det gøre mig lykkeligere? Ja, momentant - men på den anden side ikke lykkeligere end jeg faktisk er ligenu...

Nu vil vi tage over og hygge med dejlige venner og deres børn, og måske lige gøre stop på vejen for at købe en Lottokupon... Man har jo lov at håbe;-)

Kh. Lotte

P.S.
Tjek venligst:
millionlotteriet.dk 

Picturetime:-)

Lidt godt og blandet af familiebilleder fra den seneste tid...

Some, kind of recent, familypictures...

Ella åbner fødselsdagsgave

Sander vipper på naturlegepladsen

Alex med Ella på ryggen.

Ella som engel:-). Har leget lidt med billeder i instagram...

Turisten Sander.

Røde jordbær... Mmm

Der pynes i haven.

Pluk - selv.

Blot lidt update på mine kære...

(Måske lidt navlepilleragtigt, "men på den anden side" skønt at kigge på, - ikke sandt!)

KH. L

Monday - monday...

Åh, idag var Sander så enormt pjevset og bare sådan "øffetræt", tror jeg.

Så, efter 2 ugers feriehygge med Ella og mig (og Alex når han kom hjem fra arbejde..), - tænkte jeg, at et lille besøg hos Morfar og Dorit, sikkert var det han trængte til, - så ville han få hygge og jeg ville få en chance for at beholde en smule "mom-sanity", - for det der drengepjevs kan altså godt trække lidt tænder ud, synes jeg.

Da Ella hørte, at Sander skulle på besøg, ville hun også rigtig gerne ned og gå i urtehaven med drengene...

Det var en win win, følte jeg - så jeg pakkede dankortet og smuttede i "thansen" (ja, det gjorde jeg faktisk og købte Iphoneudstyr og ferie-bil-sager) måske ikke så pige-fridags-agtigt, men det blev udlignet af: køb af nye sko, 2 BH´er, frisørbesøg og øko-shopping i Kvickly (hvor jeg fandt Hvid Hvede, - hvilket sørme ikke er så let ellers...)

Med mor-batterierne fuldt genopladet igen, hentede jeg børnene hos min far og kørte hjem og varmede købe-slagter-lasagne. Alex var hjemme 5 minutter og vende inden turen gik på golfbanen for ham.

(Ok, det her er temmelig Lotte-6. klasse-dagbogs-agtigt opremset...) Men ikke desto mindre, så gik vi i haven og hyggede lidt efter vi havde spist.

Efter et stykke tid gik Ella og jeg ind igen og Sander forsatte med at lege ude...

(Nu kommer det jeg egentlig ville dele med jer...)

Jeg registrerer, at Sander er ret stille derude, og tænker: "Hm, hvor kan jeg altså være super-irriteret på ham, men på den anden side, så skal der godt nok ikke særlig meget til, at jeg igen let kan rumme ham:-). Lidt indkøb og stille leg fra ham og "så er den i vinkel"..." Dejligt!

Og det syn der mødte mig, da jeg gik ud for at se til Sander i haven, manifesterede i den grad den skønne følelse, lige midt i maven..

Han havde lavet "en seng", på sin elskede batteridrevne Jeep - og var faldet i søvn derude.

FANTASTISK...

Så nu vil jeg gå ind og nyde to-mands-tid med Ellapigen:-).

Sov Sødt og forsat god sommer.

KH. Lotte

I´m baaack - I think...

Okay - en bloggeskrivepause på omk. 2 år, - det er ikke en helt lille een...

Men åbenbart, finder/prioriterer jeg ikke lige den tid, der skal til for at få skrevet ind imellem. Det virkelige liv går vist lidt for stærkt...

Derfor, har jeg lige redigeret min profil til at være mor til en 4 og 8-årig, istedet for til "dem" på 2 og 6. Og manden har også fået et par ekstra år på bagen:-). "MIG, - nej det taler vi ikke om..."

Der burde være basis for lidt erindringsskriveri her!

Og med sommerferien skudt igang og regnvejr udenfor trækker tasterne lidt igen, synes jeg.

Opdatering på vej... Ligeså snart der er gjort rent herhjemme!

KH. Lotte

Stop jeg vil af...

Da jeg idag, efter arbejde, satte mig i min bil, kværnede tankerne allerede rundt i hjernen på mig. Det var omkring hvad jeg i finurlige vendinger, her på bloggen, ville berette om min STOP-JEG-VIL-AF-DAG....

Jeg ville remse op alle de ting op jeg i dagens løb var stødt på, som havde slået pusten lidt ud af maven på mig. For det var bare een af de dér dage og klokken var ikke engang 12 endnu! Og.....

Pludselig standser den lastbil der kører foran mig brat op og føreren løber ud og om bag bilen, i et fodgængerfelt, hvor han bøjer sig ned over en person. Han forsøger at løfte hende op, men hun falder livløs tilbage på jorden. Føreren, som er en meget ung mand, er meget rystet og selvom jeg er et stykke væk, kan jeg tydeligt se at han gestikulerer: "Jeg så hende ikke" og "hjælp". Flere biler holder ind ligesom mig, og hurtigt er der ret mange henne ved ulykken. Jeg skynder mig at ringe 112 og få tilkaldt en ambulance.

Jeg tænker at det er fantastisk at se, hvordan folk promte kommer for at hælpe... En politimand ringer til mig og jeg aflægger vidneforklaring. Da jeg ikke så da selve ulykken skete, bliver vi enige om at jeg kan køre videre og det kan være de vil kontakte mig senere... Da jeg kører forbi hvor pigen ligger, - er det eneste jeg kan se et par lilla gummistøvler, under et falck-guld-tæppe, og hun ligger helt stille mens mindst 5 står bøjet over hende. 1 minut senere møder jeg en ambulance med udrykning og tænker: "det var hurtigt". Et øjeblik senere ringer en anden politimand og vil høre min forklaring på hvad der skete. Jeg fortæller og bliver bizart nok helt forvirret over at jeg taler i mobiltelefon mens jeg kører, - med en politimand... Får undskyldt for det og holder ind til siden, hvor vi taler færdigt.

Med meget rystende hænder og knæer kører jeg hjem, alt imens den samme sætning kører på repeat i hovedet på mig: "Det vidste hun ikke ville ske, da hun kørte hjemmefra imorges..."

Jeg ryger ikke, - men det gjorde jeg altså idag. Jeg ringede og fortalte Alex hvad der var sket og senere også min far, og gik egentlig bare rundt om mig selv den næste times tid.

Jeg havde aftalt, at jeg et par timer senere, kunne ringe til vagtcentralen for lige at høre hvordan det gik med pigen fra ulykken.

- Og de kunne fortælle mig, at hun så ud til at være "sluppet" med et brækket ben og var ved bevidsthed igen.

HURRA, - for hende naturligvis, - for hendes familie, - for den unge billist og en lille smule for os der var omkring.

I eftermiddag har jeg kysset lidt ekstra på mine børn og øvet hvorfor og hvordan man ringer til 112. Fået roen tilbage i maven og tænkt: "På den ene side ved vi ikke hvad der venter os når vi tager hul på en ny dag, - men det er på den anden side lige nøjagtig som det skal være"... Vi er mange bekymringer sparet!

- Og er der ikke een der har sagt at; "Livet skal leves forlæns og forståes baglæns..."

KH. Lotte

Drømmejobbet...

Da jeg var barn ville jeg rigtig gerne være statsminister, når jeg blev stor. Det var i 70/80´erne og jeg tror det skyldtes at min far havde sagt at Anker Jørgensen også var børneminister, så det blev for mig det største at nogen varetog børns rettigheder såen politisk også...

Da jeg blev lidt ældre var mine tanker omkring drømmejobbet blevet til stewardesse, hvilket jeg helt klart tror skyldes mit billede af at disse smukke smilende kvinder som gjorde rejsende glade og selv kom omkring i verden. Jeg overvejede slet ikke hvor fysisk anstrengende det også må være, for ikke at nævne hvor mange mere eller mindre utilfredse kunder man garanteret møder i sit arbejde, som taler alle sprog og dét højt og tydeligt og sikkert også utiltalende rigtig tit...

Et par år senere havde drømmejobbet stadig noget med flyverdenen at gøre, hvor jeg blev overbevist om at Flyleder da lige var jobbet for mig...Faktisk kan jeg ligenu slet ikke huske hvad facinationen for dette job var, men sjusser mig frem til at det har været tanken om et så vigtigt arbejde hvor man havde ansvar for så mange menneskers liv og at de kom godt frem. Idag er facinationen klart udskiftet nærmest frygt og jeg løfter min hat i cadot til dem der udfører dette ærefulde hverv dagligt!

Tilbage på landjorden og i mine start-tyvere, gik jeg på designseminariet hvor jeg startede på at uddanne mig til industriel designer, noget jeg faktisk var rigtig god til og holdt meget af. Men jeg indså også hurtigt at jeg ikke troede på jeg havde rundsave nok på armene til at føre det vidt indenfor denne branche. Og så ville jeg hellere helt sadle om, end ikke kunne leve op til egne forventninger 100%. Så jeg stoppede det studie...

Efter flere års rejsen og forskellige jobs, valgte jeg at uddanne mig til pædagog.

Og idag er jeg børnehaveklasseleder på en privatskole her i byen. Og et eller andet sted, hvis jeg "regner" lidt på det er det vist mit drømmejob, fordi:

Som en statsminister skal jeg styre roret for dagens dagsorden, kalde 32 poder til ro og orden, sørge for et kvalitetniveau indenfor udvikling, læring, kreavtiv udfoldelse og rum til det sociale. Samt beherske diplomati til ug.

Som en stewardesse skal jeg servicerer børn og forældres behov og møde "mine kunder" med et smil og sand forvisning om "en god rejse". Være problemknuser og løsnings-arbejder, så alle føler at de er kommet godt igennem "rejsen 0.klasse", både store og små. Alt imens jeg ser frisk og veludhvilet ud.

- Babefaktoren er, for mig, heldigvis ikke så stort et krav i skoleverdenen som i flyrejse-verdenen:-)...

Som flyleder står jeg dagligt med ansvar for mange små liv. Omend det snarere er deres følelses, udviklings og læringsliv jeg har ansvar for kommer godt frem til sommerferien, så de er klar til det videre skoleliv og med selvværd og selvtillid så vidt muligt i top. Det kan være en stessende hverdag der kræver god tålmodighed og fremadsigtet planlægning.

Som designer giver jeg mine elever "mine produkter" i hånden til udvikling, læring og nydelse og håber på "produktet" giver afkast og succes.

Så derfor vil jeg minde mig selv om, - når jeg næste gang føler at jeg beder om ro for 30.000 gang den dag, - at jeg jo faktisk har fået alle mine jobønsker til at gå i opfyldelse.

Måske kører jeg ikke i ministerbil med stor gage, - eller går i fin stewardesseuniform (og kan passe den:-)), -eller har ansvar for million€ fly lander sikkert, - eller får stor anderkendelse ved kreativ design-innovatet.

- Men så har jeg tilgengæld og på den anden side et kæmpe ansvar for mange små sjæle og deres start på skolelivet - og fede arbejdstider!

Og det kommer jo mig og mine tilgode, - selvom jeg nu stadig synes os "menneske-arbejdere" fortjener noget mere i løn!

Ja, det var lige de tanker der blev affødt hos mig første dag tilbage på arbejde efter efterårsferien, - som da iøvrigt blev NYDT under solen i Dubai - Las Vegas´arabiske lillebror, hos min mands familie. more on that later:-)

God arbejdslyst til alle.

Kh. Lotte

And the cow jumped over the moon...

En soleklar "på den ene side - på den anden side", for mig, er at putte mine børn...

På den ene side, føles det ligesom en evig parlamenteren, hver aften, omkring hvorvidt det virkelig er nødvendigt at tisse af og få børstet tænder... Og tilhørende undren fra min mands og min side over hvorfor vores datter (og sikkert også lige straks vores søn) orker at kaste sig ud i samme "kamp" hvér aften...

På den anden side er det for mig een af de næreste stunder jeg har med mine børn, mens putterirualerne gennemgåes og tempo sættes ned til dejlig afslappet stemning og vi får mange gode små snakke inden der siges godnat:-).

Som netop her til aften hvor jeg havde valgt at putte Sander inde i vores seng, da han idag har skrantet lidt med feber og ørkentør sælhunds-hoste.
Når mine børn er syge er det for mig selvsagt at de skal omgives af mor & fars dufte og dyner.
Efter godnatsangen, havde Sander en del på hjertet omkring hvad han havde lavet nede hos morfar og Dorit idag. Så han snakkede og snakkede og grinte og fortalte og jeg troede aldrig at han ville lægge sig til at sove... Men selvfølgelig gik pusten af ham på et tidspunkt og han lukkede øjnene og lagde sig til at falde i søvn. Efter godt 10 minutter trak han vejret dybt, omend lidt kaffemaskineagtigt pga. hosten og jeg gjorde mig klar til diskret at rulle ud af sengen... Men så kom hans højre hånds pege-og langefinger "gående op af min arm" alt imens at han hviskesang: "Lille Peter Edderkop kravlede op af Moar...". Derefter fniste han stille og så sov han:-).
Sådan en aften kan vist kun ses fra een side og det er: "Hold k... hvor kan jeg sætte mange smil ind på min "plus-konto". Ligenu er bare fantastisk!"

Godnat og sov godt...
KH. Lotte

P.s. Da Alex en halv time senere bar Sander ind i sin egen seng, sagde han i søvne: "Sander Bilde Obell Nielsen", -glippede lidt med øjnene og sov videre:-))).
Jo jo...